Guldblomme (Arnica montana)

Guldblommens Endeligt

Guldblomme (Arnica montana) vil blomstre i juni måned. Om den fortsat vil gøre det, er op til den lokale naturforvaltning. I Alslev Sogn findes den kun et sted og antallet af planter i hastig tilbagegang. Her vokser Guldblomme inden for få kvadratmeter. Antallet er nu under 20 og de er ved at kvæles i tilgroning.  Hvis man vil andet end at tale om, at man gerne vil styrke biodiversiteten, så bør en kommune, der har udråbt sig til NATURKOMMUNE selvfølgelig træde i aktion og gøre det, man er forpligtet til at gørejvf. EF-Habitatdirektivet af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Det afbillede eksemplar er fotograferet i kanten af en skovvej, her kommer den sandsynligvis ikke mere, fordi vejkanten er høvlet væk af kommunens vejafdeling. Det samme er sket andre steder i kommunen. Det er nu to år siden, jeg gjorde Varde Kommune opmærksom på problemet. Det vil være en stor hjælp, hvis befolkningen vil indberette, når de på deres ture i juni-juli støder på planten. Den nemmeste måde at gøre det på, er at downloade Naturbasen App.  Den finder man på forsiden af hjemmesiden www.Fugleognatur.dk

Nederst: Guldblomme med Grøn Køllesværmer

Google

Naturen og Valget 2013

 

Hvem skal man så stemme på? Hvilket parti har de største visioner. Der er mig bekendt ikke et parti, der har meldt ud, at nu bliver vi nødt til at tage fat naturgenopretning og naturpleje, selv om dette felt er blevet sjoflet siden opgaven gik fra amterne til kommunerne. Nogle kommuner har forstået det, men alt hvad der er sket i Varde Kommune. er sket for udefrakommende midler. Der bliver ikke lavet en langsigtet plan, der bliver i det hele taget ikke lavet noget, ud over at man leder med lys og lygte efter en kattelem hvorigennem man kan foretage sig indgreb på naturværdierne i den tro, at det udstråler visioner. Rundt om i kommune ligger små spændende områder, som også er kan være fredede. Hvordan ser de ud? De vil i løbet af få år forsvinde eller blive ødelagt til skade for biodiversiteten.

 Bragt i JydskeVestkysten 17.nov.2013

Alslev Hede

Til Varde Kommune

att. Team Natur og Park

 

Vedr. uregelmæssigheder på Alslev Hede, Alslev

 

Alslev Hede blev fredet ved kendelse af 15. august 1949 og stadfæstet af Overfredningsnævnet 4. november 1950. Hedens karakteristika  er beskrevet i kendelsen.

Desværre bliver heden med mellemrum udsat for overgreb af forskellige slags.

1. I den vestlige ende er der de sidste år foretaget afbrænding af overskudstræ fra læhegn etc. iblandet diverse affald. Igen i år vil dette gentage sig, idet der er samlet en stak træ samt halm. Det har afstedkommet en del kørsel med tunge redskaber ind på heden. På den tilstødende mark har man pløjet ind i vejen, som synes at være forlagt lidt ind på heden.

                                                              Klar til afbrænding april 2012

                                                                    Marts 2013
 

i 2012 forgik afbrændingen i maj/juni og efterlod en større mængde aske.

 

Området har gennem årene været oplagsplads for halm m.m., der har tilført området rigeligt med næringsstoffer.

Stedet er også hjemsted for Guldblomme (Arnica montana).

 

Nødvendige tiltag:

1. Fjernelse af deponiet.

2. Markering af fredningsgrænsen

3.Fældning af alle trævækster

4. Nedlæggelse af vildtfodringsplads ca. 100 m længere inde.

5. Afbrænding af heden

6. Afgræsning med f.eks. Skotsk Højlandskvæg

2. Præstevejen 

Om Præstevejen står der i fredningskendelsen:

"Og den over arealet gående gamle vej "præstevej" skal forblive henliggende i samme tilstand som nu." Indtil 2007 er det stort set overholdt, men derefter har kørsel med tunge redskaber skabt så kraftige erosionen, at vejen ikke længere er passabel en stor del af året. Enkelte steder er vejen sænket med 50-60 cm, samt blevet bredere. Det er et spørgsmål om tid inden vej og grøft smelter sammen. Det vil være nødvendigt at forlægge denne kørsel til Visselbjergvej.

 

Maj 1966

Midterrabatten med let græsvækst er slidt væk. Det øverste lag er løst sand, der let forsvinder. Vejens rekreative betydning er nu stærkt reduceret.

Præstevejen 2001

                                                               

                                                         Præstevejen oktober 2010

 

3.Indlandsklitten ved søen. 

Den høje indlandsklit foran søen er et yndet mål for knallertkørsel og ridning, hvilket har skabt nogle kraftige eroderinger. I slutningen af 70erne udlagde Ribe Amt nogle spærringer i form af elmaster hen over stierne, men tidens tand har været på spil, og resterne er fjernet.

denne trafik bør høre op, og bakketoppen repareres.

 

4. Fremtiden.

Det vil være nødvendigt at se på heden i sin helhed. Lyngen er gammel, og selvsåede trævækster breder sig med stigende hastighed. Omkring 1970 blev de fleste af træerne fældet ved spejdernes hjælp. Omkring 1980 blev den første del af heden indhegnet, og der blev sat får på til afgræsning. Men indsatsen blev ikke fulgt op, og ophørte i slutningen af 1990erne, hvorefter indhegningen blev fjernet.

Skal vi i fremtiden have et stykke hede vil følgende kunne ønskes.

1. Der skal rejses en ny fredningssag med henblik på at fremtidssikre arealet.

2. Selvsåede og plantede træer fjernes

3. Heden afbrændes

4. Arealet nord for Præstevejen inddrages i fredningen, for at bevare indlandsklitterne.

5. Der skal opsættes informationstavle

 

Jeg skal gerne bistå med opfølgende materiale vedr. billeder, flora og fauna.

 

Alslev, den 6. marts 2013

 

Med venlig hilsen

Erland Brydsø

Rosenvej 6, Alslev

 

Email: brydsoe@bbsyd.dk

Hjemmeside:  www.brydsoe.dk

Vindmølleri Kærgård Klitplantage

Google Blog-søgning

Google Blog-søgning

JULETANKER

Der er længe til jul, tænker man 14 dage før juleaften og velvidende, at jeg overhovedet ikke har tænkt på køb af julegaver. Det kan ikke blive ved med at gå, der må ske noget. Det er ikke fordi, det har skortet på opfordringer og ideer. Avisen og kataloger bombardere folk med opfordringer og gode ideer og opskrifter på den rigtige julemad. Der mangler en opskrift, opskriften på jul. Den kommer ikke, og derfor må vi bruge den fra sidste år, forrige år og alle de andre år. Den gode gamle og velprøvede jul. Brugt i generationer og langsomt tilsat en lille bitte forandring, som man næsten ikke opdager.

Jul er børnenes fest, jul er snevejr, jul er travlhed, jul er forventning, julen er noget særligt. Julen sætter tankerne på rejse.

Forleden dag stod jeg og lavede julesylten, helt fra bunden af, som det hedder på moderne maddansk. Jeg tænkte, at den måde, jeg gjorde det på, var den samme som min mor havde gjort. Hun gjorde det som min bedstemort, som havde opskriften fra sin mor o.s.v. Det er underligt at tænke på. Min oldemor havde ikke samtalekøkken, hvordan kunne hun så frembringe noget så godt, sylte, blodpølse, medisterpølse og meget mere? Nu er opskriften overtaget af næste generation. Så vil der fortsat blive jul.

Julen begynder den 24. om eftermiddagen, når kirkeklokken ringer. Det giver en dejlig varm ro, og langsomt begynder tankerne at vandre ad deres egne stier forbi mange af de gode ting, man har fået lov at opleve. Min bedstefar fortalte, at julenat blev vi i stand til at høre dyrene tale sammen i stalden, men vi måtte ikke gå derud, for så ville de stoppe. Så gik han rundt og fik alle redskaber samlet ind for at skomageren ikke skulle sætte sig på dem. Det forstod jeg ikke dengang.

Handikappedes kørselordning!

Det var med nogen undren, at man i JydskeVestkysten lørdag, den 20 marts. kunne læse om den frustration, der er opstået i kølvandet på ændringen af handikappedes kørselsordning. Man kan også vende det om og sige, at ordningen på forhånd var dømt til fiasko. Af to årsager. Den ene var hvem, der var berettiget til at få bevilget kørselen. Her satte kommunerne nogle kriterier op, som skulle opfyldes. Hvis brugerne kan gå 100m eller mere, kan vedkommende glemme alt om at søge. Hvor er det lige vi bor? Sæt en passer i et hvilket som helst oplandsområde i Varde Kommune og lav en cirkel med en radius på 100 m. Tæl så busstoppestederne inden for området. Hvor mange fandt du? Lav samme øvelse ved busterminalerne i Varde og Esbjerg. Hvor mange indkøbscentre, biblioteker, museer o.s.v. ligger der inden for den givne radius. Prøv at gentage med en radius på 400m Jeg kan love for, at allerede her har man fået ryddet godt ud i de brugere, der har været en belastning for kommunen.
Næste punkt er så Sydtrafik. For det første var det nogle elendige kriterier, de opstillede for brugerne. Det bevirkede også, at nogle ville sige, at det er for usikkert. Hermed var yderligere en flok sorteret fra. Besparelserne vælter ind. For de, der har fået bevilget kørselsordningen, er der tilsyneladende problemer, som viser, at Sydtrafik ikke kan overholde den indgåede kontrakt. Man glemmer også, at mange af de gangbesværede har en hjerneskade f.eks. efter blodpropper i hjernen, hjerneblødning eller anden form for hjerneskade. For disse mennesker handler det om tryghed og sikkerhed for at de bliver bragt og hentet. Den sikkerhed lå i den gamle ordning.
Med hensyn til betalingen. Af artiklen i lørdags får man det indtryk, at den gamle ordning var gratis for brugerne. Det var ikke tilfældet. Der blev betalt et fast beløb årligt på 300 kr. og dernæst betalt man 2 kr. pr. kørte km. Dog mindst 30 kr.
Så er der udtalelserne fra afdelingsleder Michael Aagaard fra Sydtrafik. Disse klarer selv at sætte Sydtrafik i bås, så det vil jeg afholde mig fra. Brugerne har aldrig stillet krav om en speciel service. Den var bare sådan. Det eneste krav er en anstændig behandling, både i ord og gerning. Nu er resultatet så, at mange mennesker er afskåret fra at komme på biblioteket i byen, i indkøbscentre, museer, udstillinger, møder ja, listen er lang. Ingen af brugerne har bedt om at komme i den situation, de befinder sig i, og jeg vil ikke ønske for nogen, at de kommer det. Men skulle det værste ske, så flyt til en by, der har noget at byde på og højst 100m mellem stoppestederne, hvis ikke ruterne er blevet sparet væk i mellemtiden.
Alslev, den 23. marts 2010