JULETANKER

Der er længe til jul, tænker man 14 dage før juleaften og velvidende, at jeg overhovedet ikke har tænkt på køb af julegaver. Det kan ikke blive ved med at gå, der må ske noget. Det er ikke fordi, det har skortet på opfordringer og ideer. Avisen og kataloger bombardere folk med opfordringer og gode ideer og opskrifter på den rigtige julemad. Der mangler en opskrift, opskriften på jul. Den kommer ikke, og derfor må vi bruge den fra sidste år, forrige år og alle de andre år. Den gode gamle og velprøvede jul. Brugt i generationer og langsomt tilsat en lille bitte forandring, som man næsten ikke opdager.

Jul er børnenes fest, jul er snevejr, jul er travlhed, jul er forventning, julen er noget særligt. Julen sætter tankerne på rejse.

Forleden dag stod jeg og lavede julesylten, helt fra bunden af, som det hedder på moderne maddansk. Jeg tænkte, at den måde, jeg gjorde det på, var den samme som min mor havde gjort. Hun gjorde det som min bedstemort, som havde opskriften fra sin mor o.s.v. Det er underligt at tænke på. Min oldemor havde ikke samtalekøkken, hvordan kunne hun så frembringe noget så godt, sylte, blodpølse, medisterpølse og meget mere? Nu er opskriften overtaget af næste generation. Så vil der fortsat blive jul.

Julen begynder den 24. om eftermiddagen, når kirkeklokken ringer. Det giver en dejlig varm ro, og langsomt begynder tankerne at vandre ad deres egne stier forbi mange af de gode ting, man har fået lov at opleve. Min bedstefar fortalte, at julenat blev vi i stand til at høre dyrene tale sammen i stalden, men vi måtte ikke gå derud, for så ville de stoppe. Så gik han rundt og fik alle redskaber samlet ind for at skomageren ikke skulle sætte sig på dem. Det forstod jeg ikke dengang.