tirsdag den 7. april 2015

Guldblomme (Arnica montana)

Guldblommens Endeligt

Guldblomme (Arnica montana) vil blomstre i juni måned. Om den fortsat vil gøre det, er op til den lokale naturforvaltning. I Alslev Sogn findes den kun et sted og antallet af planter i hastig tilbagegang. Her vokser Guldblomme inden for få kvadratmeter. Antallet er nu under 20 og de er ved at kvæles i tilgroning.  Hvis man vil andet end at tale om, at man gerne vil styrke biodiversiteten, så bør en kommune, der har udråbt sig til NATURKOMMUNE selvfølgelig træde i aktion og gøre det, man er forpligtet til at gørejvf. EF-Habitatdirektivet af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Det afbillede eksemplar er fotograferet i kanten af en skovvej, her kommer den sandsynligvis ikke mere, fordi vejkanten er høvlet væk af kommunens vejafdeling. Det samme er sket andre steder i kommunen. Det er nu to år siden, jeg gjorde Varde Kommune opmærksom på problemet. Det vil være en stor hjælp, hvis befolkningen vil indberette, når de på deres ture i juni-juli støder på planten. Den nemmeste måde at gøre det på, er at downloade Naturbasen App.  Den finder man på forsiden af hjemmesiden www.Fugleognatur.dk



Nederst: Guldblomme med Grøn Køllesværmer

Ingen kommentarer: