Vejlefjords Venner

I weekenden 9.-11.okt afholdtes det årlige Løvfalds-træf i Vejlefjords Venner. Vanen tro, blev det afholdt på Vejlefjord, det sted, som for mange senhjerneskadede er et fast holdepunkt. Det er også det sted, hvor mange mennesker og deres familie har fået nyt mod på livet, efter en blodprop, eller anden skade i hjernen. Det er helt tydeligt, at når deltagerne dukker op, så udstråler de en glæde over igen at være på stedet og en forventning til at opleve det udsendte program. Selve programmet kan godt minde om en højskoleweekend, med underholdning, foredrag og ikke mindst snak. Det er bestyrelsen

magtpåliggende at sørge for at skaffe så gode kræfter som muligt til de forskellige indslag. Fredag aften stod på irsk folkemusik ved gruppen: Allmost Irish, og lørdag aften var det danske viser ved: Mette og Børge Solkær. Begge aftner af høj kvalitet. Foredragsrækken bestod lørdag formiddag af Eik W. Petersen, der talte om: Vilje til forandring. Søndag formiddag var det Jytte Drejer med emnet: Livsglæde-på trods. Mange vil nok huske Jytte Drejer fra Danmarks Radio. På årets Løvfaldstræf er der også generalforsamling med diverse valg. Medens mange lokale foreninger har svært ved at få folk til at møde op til generalforsamlinger, ofte fordi medlemmerne ikke vil risikere at blive valgt ind i bestyrelsen, så oplever vi her det modsatte. På generalforsamlingen blev det også vedtaget at rette henvendelse til pressen for at påpege den stærkt forringede genoptræning, der er sket siden kommunalreformen.
På træffene oplever vi altid et godt humør og en glæde ved samværet på trods af, at mange har deres handicaps at døje med. Når tæffet er slut søndag efter frokost og deltagerne rejser hjem med en god oplevelse, bliver man glad over at have været med til at arrangere et sådant træf. Glæde er måske ikke det rigtige ord, man bliver nok mere ydmyg. Nu glæder jeg mig til Løvspringstræffet i maj. Forberedelserne er i fuld gang.
Tak til alle for en god weekend.