For nogle år siden var jeg ved at klippe hækken grundig tilbage. For enden af hækken ned mod gaden står el-standeren, og da jeg fik klippet den fri dukkede et boldtræ frem. Det blev taget med ind og glemt. Forleden dag skulle jeg finde noget på en hylde i garagen, og pludselig stod jeg med boldtræet i hænderne. Foran huset legede nogle af børnebørnene, som var her på ferie, 11, 6 og 4 år. Pludselig startede der en film inde i mit hoved. Jeg ser en flok børn, de spiller rundbold, de er der alle sammen fra gaden og nogle enkelte fra Irisvej, for på Irisvej kunne man ikke spille rundbold, man måtte ikke løbe ind i folks haver og hente bolden, derfor kom de hen på Rosenvej. Og der blev spillet rundbold både fysisk og ikke mindst verbalt. De spillede med et hjemmelavet boldtræ, og det stod jeg nu med i hånden. Vores Søren på 5 og hans kammerat Kenneth hjulede rundt på deres små cykler mellem de spillende storsøstre og de andre, og det gik ikke stille af. hvorfor skulle sådan et par møgunger spolere spillet, samtidig med at de selv skændtes bravt, for det var helt sikker at Laila ikke nåede hjem inden bolden var inde og derfor var død. Når det så var sengetid, blev boldtræet stillet bag el-standeren. Næste aften gentog det hele sig.
Nu er deres børn hjemme på ferie nogle få dage. Som deres forældre leger de nede på gaden og tegner med kridt. Derefter bliver der igen stille på gaden. Fortidens intense leg er slut, men nu kan jeg tage boldtræet ned fra hylden og skønt lidt ormstukket, kan det stadig starte den indre film. Hilsen til alle ungerne.
Erland
Ingen kommentarer:
Send en kommentar