Juletæsfoden

I dag blev juletræet sat på fod. Ikke fordi, det er nogen større begivenhed i sig selv, for det tog kun 10 minutter. Men i løbet af de ti minutter smuttede der mange tanker gennem hovedet. "juletræet med sin pynt," eller H.C. Andersens historie "Grantræet." Men der er aldrig skrevet en historie eller en sang om "Juletræet med sin fod." Jeg kom til at tænke på, når min far skulle sætte træet på fod. Det kunne tage en eftermiddag, og alt værktøjet kom i brug. Sav, økse, hammer og søm. Det var jo to brædder sat over kors og med et hul i midten. Stammen var altid for tyk og så måtte øksen i brug, for at hugge stammen til. Spørgsmålet var altid, hvornå nok var nok. Det skete, der blev hugget for meget af, og så måtte der kiler til. Søm indgik altid i prosessen, og det endte altid med, at det kom til at stå skævt. Han var ikke den eneste, der havde problemer med at gøre juletræet klar til pyntning. Mange har sikker set træer, der er bundet til en krog i loftet, for at bevare balancen. Det var altid min far, der hentede juletræet ved en af de mange juletræssælgere. I dag er det en familiebegivenhed, hvor hele familien drager til jutræsmarken for at vælge det bedste træ, og jo flere man er af sted jo sværere bliver det. Men endelig ligger træet der, og sælgeren står parat til at sætte rodenden ind i en overdimensioneret blyantspidser, som tilpasser tæet til den moderne juletræsfod. Ikke noget med økse, hammer kiler og søm. for os er det en familiebegivenhed, der inddrager tre generationer. Og bagefter skal vi have æbleskiver og varm cacao og kaffe. Det er dejlig og hyggeligt. Ikke mindst når man ser børnebørnenes forventningsfulde øjne. Det er turen værd.

Nu er træet klar til at komme ind, og i aften bliver det pyntet med lys og flotte kugler, men inde mellem grenene sidder noget af den pynt, vores børn og børnebørn selv har klippet Den pynt, som de har lagt så megen sjæl og energi i. Det er kun lavet i enkelteksemplarer og ikke massefremstillet i Østen