tirsdag den 14. oktober 2008

Løvfaldstræf


Så har vi haft Løvfalds-træf i "Vejle-fjords Venner" Til orientering består vennefor-eningen af personer, der har haft en hjerneskade i form af blodpropper i hjerne, hjerneblødning eller trafikskade etc. samt været på genoptræning på Vejlefjord Neurorehabiliterinscenter. Der holdes to træf om året "Løvspringstræf" i maj og så ovennævnte i oktober. Der er rift om pladserne og i snit ligger deltagerantallet på ca 60 personer, skadede og ægtefæller. Træffene strækker sig fra fredag eftermiddag til søndag efter frokost. til hver træf er der udarbejde et program med underholdning og foredrag samt socialt samvær. Disse træf ser vi hen til. For det er interessante weekender. Forårstræffet falder lige når naturen har mest travlt med at springe ud ja, nærmest eksplodere, hvorimod efterårstræffet falder når naturen er under afvikling. Hvad man foretrækker er et temperamentsspørgsmål. Selv sætter jeg stor pris på efteråret. Alle disse smukke farver i løvet, der langsomt daler ned, lyden af fuglekonger, der er ankomme nordfra får det hele til at gå op i en højere enhed og sætter livet i perspektiv. Samværet med disse mennesker, der hver for sig har sit at døje med, er noget ganke specielt. Enkeltvis kan vi ikke meget, men sammen kan vi en masse, hvilket vi oplever på hvert træf. Det at være sammen ligesom løfter hver enkelt og humøret komme op på et andet plan. Løvfaldstræffet indeholder også den årlige generalforsamling, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre generalforsamlinge. Men på et punkt påvirker det mig alligevel. Det er skik at dirigenten indleder med en kort mindestund, for de medlemmer, der i årets løb er gået bort. Det er et svært øjeblik, for man ved jo, hvem det er. Det er også løvfald.

Men efter hver træf kører vi hjem med følelesen af, at vi har haft nogle gode øjeblikke, som vi kan leve højt på en tid.

1 kommentar:

Laust Mensel sagde ...

Kære Erland
Det var en dejlig skildring af vores Løvfaldstræf, og jeg er fuldstændig enig med dig - ikke mindst i din sidste betragtning af, at enkeltsvis er vi nogle skog, men sammen kan vi både bestige bjerge og bygge broer.
Vejlefjordånden lever fortsat, men ku i kraft af den mennesker der kommer der.
Gode hilsner
Laust