Silkeborg har siden jeg forlod byen i 1964 kun været en by jeg har passeret på vej mod andet mål. Når man så har lejlighed til at se den lidt efte i sømmene igen, vil det være helt naturligt at besøge de steder, jeg kendte godt. Naturligvis skulle jej se huset jeg boede i de fem år jeg læste. Det blev fra vandsiden. Huset var Åhavevej 23. Hos enkefru Nissen fra Silkeborg Bryghus. Lejen var 50 kr. i måneden, og hvis jeg slog græsplæne, blev der givet afslag. Desuden kunne jeg hente en øl i kælderen, hvis jeg havde lyst. Den luksus var der ingen af de andre, der kunne opnå. Ellers var der stor forskel på, hvordan klassekammeraterne boede. Det vigtigste var at få tag over hovedet, og at det var billigt. Kun ganske få havde mulighed for at bo hjemme p.g.a afstanden. Dengang lå der ikke en flot motorbåd ved haven, det gjorde der i det hele taget ikke mange steder. Nu om stunder er det mere reglen end undtagelsen. Næsten overalt ser man den udstilling af luksus. Det er en utrolig rigdom, der liger der og "flyder."
Selvfølgelig skulle jeg omkring Th. Langs Seminarium, som rektor Gro-Nielsen ledte med dygtig hånd. Han havde en fantastisk indsig i børnepædagogik, og sammen med en dygtig lærerstab havde vi nogle gode år her. Bertel Haarders seminariereform lukkede mange seminarier landet rundt. Bl. a. Th. Langs. Men navnet står der stadigt og i dag foregår der anden undervisning i bygningerne. Om Silkeborg er der ikke så meget at sige. På samme måde som så mange andre byer er det lykkedes for politikerne at ødelægge midtbyen, og alle skal jo gerne have en plads ved vandet Vi har jo så meget natur, at vi godt kan tage en bid her og der. Det er jo kun u-landene, der skal passe på den dyrebare natur.
Dog skal der også lyde en ros til Silkeborg. Byen har skabt nogle museer, som man absolut bør besøge. Ligeledes skal byen roses for den måde, man har fjernet opstemningen ved Papirfabrikken. Det er lavet utroligt flot.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar