Husker du, hvornår du var på Himmelbjerget første gang. Nå ikke! På højskolen var vi rundt om Juul Sø, og så skal vi automatisk køre ned til Himmelbjerget.
Den første gang, jeg var på Himmelbjerget var i sommeren 1945, befrielsessommeren. Jeg var på ferie i Rustrup, og en lokal forening arangerde en tur til Himmelbjerget. Vi skulle sejle, hvorfra husker jeg ikke, men jeg tror, vi sejlede med "Hejren" Den den slæbte en overdækket pram, hvori der kunne være en hel del passagerere. Det var nok for at spare brændstof. På "bjerget" var der 1 bod, hvor man kunne købe en Himmelbjergstok. Naturligvis fik jeg en stok, og havde den i mange år. Desuden var der en "kanonfotograf" som lavede portrætfotos. Her blev jeg fotograferet sammen med min ferievært, Jens Laursen" og det billede har jeg endnu. Da var jeg 7 år. Nu valfarter folk til Himmelbjerget, enten med skib, eller bil. Antallet af boder er steget voldsomt, og alle sælger de de samme mere eller mindre ligegyldige ting. Nen stokken kan man stadig købe. Stedet giver stof til eftertanke. talrige mindestene fortæller om hedengangne mænd, som gik forud, og var med til at skabe eftertiden. Den første var St. St. Blicher, der holdt det store folkemøde i 1839, 10 år før den første grundlov, og endnu under Enevælden. Der er Tscherning-stenen til minde om oberst A. F. Tscherning, og hvor der står skrevet:" Det store menige folks talsmand - den politiske ligheds forsvarer indtil sin død." Den er værd at tænke over i Dagens Danmark. Men meget få standser op og tænker over det. Ser de kvindestenen, til minde om kvindernes valgret? Nej folk skal hen og stå i kø ved kiosken, derefter skal de op og stå i kø ved tårnet for at komme op og se ud i 2 minutter, inden de styrter nedad igen, hen til bil eller båd. Mon de mærkede historiens vingesus?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar